Nye vinterdæk-krav på vej i Sverige
Den svenske infrastrukturminister Catharina Elmsäter Svärd er på vej med et lovforslag om at stille krav om vinterdæk på drivakslen på alle køretøjer over 3,5 ton.
Baggrunden er en undersøgelse fra de svenske myndigheder Trafikverket og Transportstyrelsen fra i vinter, der viser, at en tredjedel af de lastbiler, der kørte af vejen, ikke var udstyret med ordentlige dæk.
For et par år siden strammede svenskerne desuden reglerne til fem millimeters mønsterdybde, men det har ifølge ministeren ikke haft den store effekt.
Derfor ser der altså ud til at blive krav om vinterdæk på alle lastbiler til næste vinter, hvis forslaget bliver gennemført.
[add:338]