23948sdkhjf

Ny tipkærre til Døstrup Vognmandsforretning

Døstrup Vognmandsforretning, Hobro, har fået leveret en ny Kel-Berg treakslet og trevejs tipkærre fra Lastas A/S i Hedensted.

Kærren af typen T790 K har en totalvægt på 23 ton og et akseltryk på otte ton. Den indvendige bredde er 2,38 meter og den indvendige længde 5,1 meter, mens sidehøjden er 1,18 meter. Tipkærren har et rumindhold på 14.5 kubikmeter.

Chassiset har langvanger opsvejset til I-profil i højstyrkestål med kraftige tværvanger og profiler. Der er desuden monteret EU-godkendt underkøringskofanger.

Bremserne består af et tokreds trykluftsystem med EBS-anlæg, og komponenterne er af fabrikaterne Wabco/Knorr.

Dækkene har størrelsen 385/55 R 22.5 med sølvfarvede stålfælge. Køretøjet har tre nitons aksler fra BPW med original luftaffjedring, og kærren er leveret med 15 mm bund og sider af kunststof.

Døstrup Vognmandsforretning er etableret i 1979 og beskæftiger sig med transport af sten- og grusmaterialer samt køle og frysegodstransport. Lastas har også tidligere i år leveret materiel til virksomheden.

[add:237]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063