Reparation på Fiskebækbroerne
Vejdirektoratet gennemfører fra 10. april til september i år en reparation af Fiskebækbroerne, der fører Hillerødmotorvejen over Frederiksborgvej syd for Farum.
Arbejdet er anden del af en istandsættelse, hvor den første periode på broernes underside blev gennemført sidste efterår.
Arbejdet på anden del foregår i to etaper, én på hver bro, der varer i ca. 10 uger. Der vil i denne periode være indskrænkninger i trafikken, så der arbejdes på én bro af gangen, imens trafikken ledes over på den anden bro.
Arbejderne omfatter indbygning af nye dilatationsfuger, sammenstøbning af brofag, samt støbning af nye broender.
Arbejderne afvikles på hverdage mellem klokken 7 og 18, hvor opgaverne tilrettelægges under størst mulig hensyn til naboer og trafikanter.
[add:329]