23948sdkhjf

Stjal politibil og lastbil

To mænd blev stoppet i en lastbil uden for den svenske by Uddevalla for et par uger siden, mistænkt for at have stjålet brændstof fra virksomheder i området.

Den ene af de to mænd blev derfor anbragt i politibilen, mens betjentene snakkede med hans kumpan i lastbilen. Men i stedet kørte manden kort efter væk i politibilen, mens betjentene blev efterladt med den anden mistænkte og lastbilen, skriver Dagens Nyheter. Betjentene førte herefter lastbilen og den anden mand til politistationen, hvor lastbilen blev låst inde i en gård.

Senere opdagede politiet, at lastbilen var væk. Politibiltyven var tilsyneladende brudt ind i den aflåste gård og stukket af med lastbilen.

Via gps-sporing opsporede man senere politibilen, og i nærheden fandt man også lastbilen og den dobbelte biltyv, der var taget hjem til sin mor.

[add:338]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063