23948sdkhjf

Bedre statistik kan gavne vognmænd

Det er nødvendigt at have klare, skarpe og pålidelige statistikker over alt fra antal lastbiler og kørte kilometer til godstyper.

ITD vil nu sammen med Danmarks Statistik og Danmarks Tekniske Universitet sikre bedre tal, og her spiller Danmarks Statistiks såkaldte kørebogsstatistikker en afgørende rolle, oplyser ITD.

1800 lastbiler bliver hvert kvartal trukket ud til statistikken, og så bliver det undersøgt, hvor mange kilometer lastbilen kører, hvorhenne og med hvilken last. Imidlertid er det ligesom i mange andre statistikker en usikker metode, når indsamlingen af tallene bliver ”udliciteret” til virksomheder og privatpersoner.

 »Infrastrukturkommissionen reviderede tallene, og jeg kunne ikke bruge dem, da jeg skrev min Ph.D. Det er meget vigtigt, at vi får nogle mere fornuftige tal. Ellers tror politikerne, branchen er mindre, end den er. Samtidig kan det blive sværere at vurdere projekter, som er relevante for vognmandsvirksomhederne,« siger Ismir Mulalic.

Han er adjunkt ved Danmarks Tekniske Universitet Transport og arbejder ofte med trafikstatistikker.

Ved et nyligt møde diskuterede blandt andre ITD, Trafikstyrelsen, Danmarks Statistik, trafikforskere og DTL statistikkerne, og hvordan de kan blive bedre.

For eksempel kan ITD muligvis levere antal kørte lastbilkilometer til forskerne i anonymiseret form via ITD’s tachoweb-database.

»Elektroniske data som dem, ITD har, kan hjælpe meget. Så vil jeg gerne arbejde med kørebogsstatistikkerne igen,« siger Ismir Mulalic

»Hvis politikerne vil have en vejafgift, og statistikken viser for få kørte kilometer for lastbilerne i forhold til virkeligheden, så bliver taksten per kilometer for høj. For den enkelte vognmand kan det blive en økonomisk dyr omgang,« siger fuldmægtig Søren Dalbro fra Danmarks Statistik.

»Det er klart, at en selvkørende vognmand kan synes, at det ekstra arbejde er besværligt. Men det er det værd, når vi skal tale erhvervets sag over for politikere, medier og så videre,« lyder det fra ITD’s økonomikonsulent Lone Niebuhr.

[add:336]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063