Felttest i Midtjylland
Det var formentlig den nye Volvo FH, som Lastbil Magasinets øjenvidne mødte i den lune forårsaften tirsdag ved Ilskov, Midtjylland.
Igennem et stykke tid er forklædte modeller af den kommende opdaterede udgave af Volvo FH jævnligt blevet spottet rundt om i Europa og også i Danmark.
[pic:17843]Og det var også en godt camoufleret trækker, som tirsdag ved 19-tiden kom kørende fra Silkeborg til Ilskov. Som det ses af billederne, er der tale om en 3-akslet trækker - udstyret med en ikke-styrende mellemaksel, vurderer vores fotograf.
[pic:17844]En ny version af Renault Magnum er også begyndt at dukke op på det europæiske vejnet, og grundet det nære slægtskab mellem disse to mærker, kan det ikke helt udelukkes at være en ny Magnum.
Trækkeren på billedet er dog på papiret en Volvo - i hvert fald er den indregistreret første gang 26. januar 2012 som en Volvo FH 6x2 P.
Rygterne om den nye Volvo FH har svirret længe, og den forventes lanceret i løbet af 2012.
[add:38]