DEBAT: Talt længe nok for døve øren
Man kan ikke lade være med at tænke på, om der er en skjult dagsorden i Trafikstyrelsen og fra politisk side. Selvfølgelig handler det om fri konkurrence inden for EU, men her er et helt erhverv og dets underleverandører truet af unfair konkurrence fra øst.
Det kan vi mest takke EU og de store int. speditører for, da de kun tænker på deres eget ve og vel. Forstil dig lige hvor meget det vil koste landet, hvis vores transport-erhverv forsvinder....
Der vil ikke blive solgt mange værkstedstimer og stumper nogen steder. Mange flere spisesteder vil også lukke, da Stanislaw & Co. ikke lægger nogen penge nogen af stederne.
Dernæst vil supermarkederne kun være halvfyldte, da førnævnte chauffør lige skal ha den sidste flaske vodka ud af kroppen, inden han kan komme frem med sine varer. Alle de mennesker, der så bliver arbejdsløse, skal på overførselsindkomst.
En anlægsgartner har to ordrer på indkørsler, men de bliver annulleret, da ordre-giver lige har mistet deres arbejde som underleverandører til transportbranchen. Samtidig skæpper altså det ikke i den danske statskasse, så det bliver meget dyrt for landet og vil gå meget ud over vores velfærd.
Nu synes jeg, at der må gøres noget, hvad skal der til for at vores politikere får øjnene op for problemet? Nu er der blevet talt længe nok for døve øren. Hvis du forsat ønsker et levedygtigt transporterhverv i Danmark, skal der altså andre mere håndgribelige boller på suppen.
Torben Østergaard Høgh
Møllebækvej 12, Bjerregrav
9632 Møldrup
[add:329]