23948sdkhjf

Lovende fremtid for Bio-DME til lastvogne

Sammen med en række aktører, herunder Bio-DME producenten Chemrec og brændstof-distributør Preem, har Volvo udviklet et transportsystem, der omfatter hele kæden fra produktion og distribution af Bio-DME til drift i Volvo lastbiler i en række transportvirksomheder.

10 Volvo Bio-DME lastbiler har nu været i regelmæssig drift siden sidste efterår, og halvvejs gennem projektet, overgår resultaterne ifølge Volvo forventningerne. For kort tid siden brød den første af de 10 lastbiler gennem 100.000 kilometerbarrieren. Alt i alt har lastbilerne dækket 400.000 km.

»Det er første gang, Bio-DME bliver brugt som brændstof til køretøjer i stor skala, og efter den første evaluering af feltprøven kan vi se, at Bio-DME lastbiler fungerer vældig godt på vejen, langt over vores forventninger. Teknologien er pålidelig, og hele processen er kendetegnet ved energieffektivitet, fra produktion og distribution hele vejen til selve køretøjerne,« siger Per Salomonsson, projektleder for alternative brændstoffer hos Volvo.

PostNord og DHL er to af de transportvirksomheder, der deltager i projektet. Begge har til hensigt at skære drastisk i deres CO2-udslip inden 2020, og for begge disse selskaber var det et naturligt skridt at deltage i feltprøven.

»Vores chauffører er meget glade. De rapporterer, at det er mindst lige så let at køre på Bio-DME som det er på konventionelt dieselbrændstof. Dette er en helt ny teknologi, men vi har alligevel oplevet meget få tekniske problemer, og hvad mere er, lastbilerne kører meget mere stille med Bio-DME i tanken,« siger Henrik Boding, miljøchef for logistik-området hos PostNord.

Biobrændstoffet i dette projekt er lavet af sortlud, et biprodukt af papirmasseproduktion, ved Chemrecs forgasningsanlæg i Piteå. Fremstillingen fungerer godt, og muligheden for at levere brændstof på en stor skala afhænger i stor udstrækning af incitamenterne for brug af vedvarende energi.

Feltprøven vil fortsætte indtil udgangen af året, efterfulgt af en evaluering for at kortlægge levedygtigheden af et fremtidigt marked for Bio-DME.

De andre transportvirksomheder, der deltager i undersøgelsen, er J-Trans, Bröderna Lindqvist Åkeri, BDX Företagen AB, og Ragn-Sells.

Den svenske Energistyrelse og EUs syvende rammeprogram støtter projektet. Ud over Volvo Trucks, Chemrec og Preem, er de øvrige deltagere i projektet Delphi, ETC, Haldor Topsøe og Total.

Fakta om Bio-DME:

Når det anvendes som brændstof i en dieselmotor, giver Bio-DME en lige så høj effektivitet og et lavere støjniveau sammenlignet med en konventionel motor. Sammenlignet med diesel, genererer Bio-DME imponerende 95 procent lavere udledning af kuldioxid. Hvad mere er, dets forbrænding giver en meget lav udledning af partikler og nitrogenoxider. Alt i alt, gør dette Bio-DME til et ideelt brændstof til dieselmotorer.

DME er en gas, men omdannes til en væske ved lavt tryk, kun 5 bar. Det er enkelt at håndtere, svarende til håndtering af propan. DME kan fremstilles ud fra naturgas og også fra forskellige former for biomasse. Når det er fremstillet af biomasse, er det kendt som Bio-DME.

Kilde: Volvo

[add:338]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063