Udmærkelse til TimoCom
TimoCom Soft- und Hardware GmbH's licitationsplatform TC eBid er for anden gang blevet udmærket med kvalitetsstemplet "fragtindkøb". Det er siden lanceringen og frem til i dag lykkedes det webbaserede program at bevare sin gode evaluering, som det ultimo 2009 modtog af fagjuryen BMEnet GmbH, et datterselskab af den tyske forening for materialeøkonomi, indkøb og logistik (Bundesverband Materialwirtschaft, Einkauf und Logistik e.V., BME).
I BME's 58 års beståen har foreningen etableret sig som brancheforening for indkøb og logistik i Tyskland. Som netværksgenerator er det et vigtigt mål at fremme erfaringsudvekslingen mellem virksomheder og videnskaben, både på indkøbs- og udbydersiden. Desuden gør foreningen en indsats for at kvalificerere sine medlemmer med henblik på at øge deres ydeevne.
BMEnet GmbH uddeler i den forbindelse kvalitetsstempler til softwareprogrammer inden for elektronisk indkøb – det omfatter alle typer programmer lige fra administration af produktkataloger til elektronisk udlicitering. TimoCom kunne allerede glæde sig over et sådant stempel ved introduktionen af TC eBid i slutningen af 2009. Nu har licitationsplatformen endnu en gang bestået BME-prøven.
»Vi kan rigtig godt lide den høje grad af forståelighed på TimoComs licitationsplatform. Takket være den veludviklede standardisering og den nemme brugervejledning sparer man procesomkostninger. Den store pulje af transportleverandører øger desuden markedsgennemskueligheden,« forklarer Andreas Richter, certificeringsansvarlig hos BMEnet GmbH.
Efterhånden bruges applikationen af mere end 2000 virksomheder, både af de helt store koncerner såvel som af små firmaer. Frem til nu er der således blevet afviklet mere end 10.000 transportlicitationer via TC eBid, oplyser TimoCom.
Marcel Frings, chief representative hos TimoCom, glæder sig over kvalitetsstemplet:
»Det glæder os meget, at vi igen har kunnet overbevise BME med vores europæiske licitationsplatform, og at vi på den måde kan dokumentere en "godkendt kvalitet" over for vores kunder.«
[add:337]