Stort rykind hos Autohuset Vestergaard
Da Autohuset Vestergaard A/S, Lastvogne og Bus Center Vest A/S holdt deres første transportmesse i weekenden 17.-18. marts, var der ifølge arrangørerne stort rykind fra kunderne og deres familier.
Transportmessen var især en mulighed for at vise de to virksomheders fulde pallette med busser, lastvogne, personbiler, Volvo Penta-bådmotorer og handicapvenlige køretøjer frem.
Derudover bød transportmessen på professionelle udstillere fra [pic:17813]transportbranchen, samt udstillere for familien.
Mor kunne bl.a. kigge på modeshow med tøj fra Solkjær og efterfølgende finde gode tilbud på standen. For de mindste var den store hoppeborg en kæmpe hit, ligesom Datagaardens Xbox spillehjørne og minibiograf på lastvognstrailer var lidt specielt.
Desuden underviste man de mindste i ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde” som går ud på at lære børnene at begå sig i trafikken og have respekt for de store lastbiler og hvordan man bedst passer på og bedst bliver set. Det blev især synliggjort for børnene, da man viste hvor flad en cykel bliver når man kører den over med en lastbil.
[add:237]