23948sdkhjf

Grønt lys for modulvogntog over grænserne

EUs transportkommissær Siim Kallas har nu bekræftet over for Europa-Parlamentet, at EU ikke kan forhindre medlemsstaterne i at tillade grænseoverskridende kørsel med modulvogntog mellem to medlemsstater, hvis modulvogntogene ellers er tilladt i begge lande i forvejen. Det oplyser DTL.

Kallas tog også den politiske retorik i brug og kaldte det nærmest ”latterligt” at skulle sige til medlemsstaterne, at de godt må køre med modulvogntog på hver deres territorium men ikke må overskride en grænse i det Indre Marked. Kommissæren understregede dog, at hans svar på ingen måde var en åbning imod at tillade modulvogntog i hele EU.

"Min opfattelse er, at beslutningen om at tillade modulvogntog fortsat bør ligge hos medlemsstaterne," udtaler kommissæren i forbindele med spørgetid i Europa-Parlamentet tirsdag i sidste uge. Kallas vil i øvrigt uddybe sin holdning på møde med Parlamentets transportudvalg den 26.- 27. marts i Bruxelles.

Udmeldingen bekommer chefen for DTL's erhvervspolitiske afdeling, Ove Holm, særdeles vel.

”Mellem Danmark og Sverige har der siden 2006 med Kommissionens accept og interesse kørt modulvogntog – og efter forskellige modsatrettede meldinger siden da, har Kallas nu sat tingene på plads. Det åbner for, at medlemsstaterne nu stille og roligt kan afgøre, om de vil være en del af et europæisk netværk for modulvogntog. Holdningen i Danmark er som bekendt klar. Skal vi videre med at øge transportens effektivitet og produktivitet også på landtransportområdet, så bør modulvogntoget anerkendes i alle EU-lande,” siger Ove Holm.

Transportkommissær Kallas havde oprindeligt planlagt at offentliggøre muligheden for grænseoverskridende kørsel med modulvogntog på en konference mellem EU og den internationale vognmandsorganisation IRU sidst i februar. Men medlemmer af Europa-Parlamentets transportudvalg ønskede af proceduremæssige årsager at blive konsulteret, før Kommissionen fremkom med en officiel holdning.

Åbning for kørsel med modulvogntog over grænserne er en stor prioritet for det dansk formandskab for EU.

[add:334]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067