Der er et begreb, der hedder gensidigt hensyn.

Hvis du deler bil med en ryger, og du ikke selv ryger, så få dig en snak med arbejdsgiveren, om du ikke kan dele bil med en ikke-ryger.

Hvis din arbejdsgiver er interesseret i at beholde dig i firmaet, er der sikkert en løsning at finde.

Du skriver "lange ture"; men hvad forstår du ved lange ture? Nogen har den opfattelse, at en tur på 50 km er lang, mens andre mener at 4500 km er langt.

Rygerne behøver ikke gøre ret meget for, at en ikke-ryger kollega kan holde ud at dele bil med ham/hende; men det forudsætter, at du som ikke-ryger også kan udvise lidt fleksibilitet. Et åbent vindue gør underværker; men er det cigarer, der ryges, kan det godt være et problem.

Jeg har delt bil med en inkarneret ikke-ryger; men alligevel tolerede han, at jeg røg undervejs. Alternativet var, at jeg var blevet hjemme, og så ville han pludselig have et problem, nemlig at nå sin tur.

Mange chauffører ryger, og det bliver måske nok mindre; men jeg tvivler på, at det vil blive et erhverv, der udelukkende beskæftiger ikke-rygere, bl.a. p.g.a. stresset i jobbet.

At lovgive om, hvad folk må og ikke må i deres førerhus, vil være et overgreb mod den personlige frihed, og det er absolut ikke en løsning, der bør få nogen gang på jord.

Jeg kan f.eks. ikke udstå lugten af citrusfrugter, gamle bananskræller, æbleskrog og andre sjove ting, som kolleger efterlader sig i en bil.

Jeg kan heller ikke fordrage at se chokoladepapir eller tomme sodavandsflasker, som mange førerhuse flyder med, lige så lidt som jeg kan tøle, at der er snavs, olie o.l. på pedalerne.

Alligevel er det lykkedes mig at dele bil med mange forskellige kolleger, rygere og ikke-rygere imellem hinanden, i samme firma igennem mere end 25 år.

Gensidigt hensyn! Det koster så lidt.

Steen A. Jensen
Slåenbakken 12
8520 Lystrup

[add:38]