23948sdkhjf

Mere albuerum hos Albjerg’s

Albjerg’s Maskintec på Sydfyn er specialister i opbygning og montering af især suge-/blæseanlæg på lastbiler og trailere, og firmaet har nu også fået væsentligt mere plads at boltre sig på.

For nylig købte Albjerg’s nemlig lastvognsværkstedet på Gl. Sognevej 3 i Stenstrup, som tidligere husede BNM Stenstrup.

De seneste måneder er gået med at flytte udstyr og maskiner, men allerede nu har de stor gavn af de nye rammer, fortæller direktør Peder Albjerg.

»Førhen havde vi to afdelinger på henholdsvis 400 og 800 kvadratmeter før, som vi brugte meget tid på at køre imellem. Nu har vi samlet os i én bygning med 3500 kvadratmeter, og det er optimalt. Vi undgår spildtid, kan tage flere opgaver ind og har allerede mærket effekten af det, selvom vi ikke er færdig med at indrette os endnu,« fortæller Peder Albjerg.

[pic:17793]Hvilken krise?

Albjerg’s Maskintec startede i 2006 som en fritidsvirksomhed med salg og service af kinesiske landbrugsmaskiner, men i 2009 fik firmaet sit nuværende navn og fokuserede på pneumatiske transportanlæg.

»Det er korn- og foderstofbiler, vi har at gøre med, og der har vi faktisk ikke rigtig mærket krisen. De skal jo have anlæg på bilen alligevel, og vi er kommet rigtig godt ind på markedet og har en del lokale kunder, men også kunder fra andre steder i landet,« siger Peder Albjerg.

Sidste sommer blev Albjerg’s Maskintec omdannet til et aktieselskab, som Peder Albjerg stadig står i spidsen for. Men arvefølgen er på plads, da sønnerne Kenneth og Michael, der begge har deres daglige gang i firmaet, er blevet medaktionærer.

[add:335]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064