Ny opbyggerside fra DAF
DAF Trucks lancerer en informationshjemmeside (www.DAFBBI.com) specielt designet til brug for opbyggerindustrien. Denne online platform er tilgængelig på 10 sprog, og den giver opbyggere alle de detaljer og informationer, som de behøver, for effektivt at kunne bygge på et DAF-chassis, oplyser DAF.
Når en lastbil forlader fabrikken, går den ofte direkte til en opbygger, som sørger for en specifik opbygning som f.eks. et tip- eller fragtlad, eller montering af en kran eller støtteben. For at støtte opbyggerfirmaerne bedst muligt i deres samle- og opbyggerarbejde indeholder denne nye hjemmeside detaljerede chassistegninger, specifikationsark og opbyggervejledninger. Opbyggerne kan også anvende stregtegninger, som f.eks. er nyttige, når køretøjet skal udstyres med staffering, logo og transportfirmaets øvrige kendetegn.
Brugerne kan også direkte fra hjemmesiden downloade CAD-filer, som kan anvendes i udviklingen af opbygninger. Samtidig er det også muligt med 3D filer at vise transportfirmaet, nøjagtigt hvordan den færdige lastbil kommer til at se ud.
[add:329]