Nye logistik-projekter skyder frem i mange byer
Storbyerne sander til i trafik, og chauffører spilder tusinder af timer på at sidde i kø for at aflevere en pakke til en butik. Det vil Københavns Kommune forsøge at lave om på, når kommunen sparker gang i et forsøg med såkaldt citylogistik. Målet er at levere fragten til byerne smartere.
"Der er kamp om gadearealerne, og der er mange penge i at gøre bylogistik bedre og mere intelligent," sagde miljøminister Ida Auken (SF) ifølge ITD ved en konference i København for nylig.
I København er målet i første omgang at få samlet en mindre mængde butikker til at køre et forsøg. En terminal skal placeres i nærheden af centrum, og herfra skal små køretøjer køre varer ud til de tilmeldte butikker. Lige nu er kommunen ved at søge politisk godkendelse og ekstern finansiering.
"ITD er meget positive over for levering af varer i ydertimerne. Lastbiler skal ikke fylde på skoleveje mellem syv og otte om morgenen, blot fordi det ikke er tilladt at levere varer til butikker før klokken syv," siger ITD’s underdirektør Poul Bruun.
I Region Syddanmark kører forsøget 24T Transport med formålet at få lempet reglerne for transport i ydertimerne og afprøvet ny teknologi, så leverancer i ydertimerne bliver en reel mulighed. 24T Transport fokuserer især på leverancer til dagligvarebutikker i boligområder
I København er fokus på en hel ny organisering af logistik.
Her skal Indre By serviceres via en citygodsterminal, der placeres uden for det centrale København. Leverandører og transportører kan levere direkte til terminalen. Herfra bliver leverancerne til butikker samlet og omlastet til mere miljøvenlige biler. Målet er at effektivisere distributionen og reducere antallet af tunge køretøjer i Indre By.
Samtidig er et helt tredje forsøg med godstransport i ydertimerne ved at blive sparket i gang i landets fire største byer. Her er søgelyset rettet mod varekørsel i bykerner
[add:334]