23948sdkhjf

DEBAT: Mere om højresving

Allerførst vil jeg sige at det gør mig meget ondt, med, at et 6 års barn er blevet dræbt. Føler med familien.

Dernæst tror jeg ikke på, at et evt. påbud om et orienteringsstop vil virke. En lastbil, der holder stille, vil bruge lidt tid på at komme i fart, og imens kan der være kommet mange cyklister frem til krydset.

Mange af de cyklister, der kører i dag, kører jo nemt 25 til 30 km i timen pga. alle de gear, de har på cyklerne.

Det ender jo med, at lastbilerne kommer til at holde længe ved hvert kryds. I mine øjne er det bedste, de kan gøre, at blive bagved lastbilen, til den er drejet om hjørnet.


Jørn Rasmussen
Hejrevænget 7
5610 Assens

Så længe forældrene ikke lærer deres børn at passe på i trafikken og ikke mindst lastbilerne, bliver der desværre ved med at ske disse forfærdelige ulykker, om vi så bliver pålagt at skubbe bilerne rundt om hjørnerne. Har selv i en periode været pedel på en skole, og der må man ofte korse sig, når man ser, hvad forældrene lærer deres børn.

Dansk Cyklistforbund er imod højere bødestraf. Hvem er ikke det, men hvis der er bare en lille chance for, at det kunne redde menneskeliv, kan det vel ikke være så forfærdeligt.

Sandheden er nok snarere, at hvis der var betjente nok, kunne det indbringe staten et betragteligt beløb med alle de lovovertrædelser, cyklisterne laver, men uden kontrol sker der jo ikke noget. Desværre.

Hvis cyklister var underlagt de samme kontrolmuligheder som os i lastbilerne, blev de fleste nok hjemme.


Leif Madsen
Brøndenvej 128
9352 Dybvad

[pic:17764]Jeg har selv kørt, hvor der blev én dræbt i en højresvingsulykke. Det var også meget slemt at gå og vente på at komme i retten, men jeg fik meget opbakning fra mit firma og kollegaer.

Jeg var ansat ved Torben Huss dengang, men jeg gik ned lang tid efter, hvor jeg skulle køre ud på en vej, hvor der stod nogle træplader ind til byggepladsen helt ude ved cykelstien, og cyklisten kom ned ad en bakke. Det kunne jeg ikke lide.

Kristian Andersen
Gunnerupmosevej 6
8960 Randers SØ

Kommentar til Mogens Therkelsen (artiklen "ITD: Højresvingsulykker kalder på ansvarlighed):

Ingen skal sidde hjemme i lænestolen og kloge sig på hverken skyldsspørgsmålet eller andre spørgsmål vedrørende en ulykke. Dertil har vi politiet, der efterforsker ulykken ude på stedet, og domstolene til at dømme, sådan er vi fuldstændig enige.

Men fremtidige ulykker tror jeg ikke på kan løses med mere uddannelse til chaufførerne, eller at branchen som sådan påtager sig mere ansvar, hvordan du ellers mener det skulle udmøntes i praksis.

Højresvingsulykker med cyklister kan kun forbygges ved, at cyklister forstår, hvad man kan se fra en lastbil, og hvad man ikke kan se.

Det skal være obligatorisk for alle skolebørn i trafikundervisningen at sidde oppe i en sættevogn og se, at når den er begyndt at dreje, kan man kun se siden af traileren og ikke det barn på cykel, der prøver at mase sig forbi bilen i den tro, at chaufføren kan se barnet.

Det hjælper ikke meget at have forkørselsret, når man ligger under bilen.

Vi kan ikke bygge alle danske lyskryds om, det er utopi at foreslå det, men vi kan give cyklister en forståelse for, hvorfor de bliver overset, og få dem til at placere sig i trafikken ud fra den forståelse.


Claus Mosgaard
Centervej 2
4733 Tappernøje

[add:329]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063