Hærværk mod lastbiler
Om der ligger et hævnmotiv bag, eller om der "bare" er tale om drengestreger ved politiet endnu ikke, men sikkert er det, at de ukendte gerningsmænd på Gefionsvej og Baldersvej i Helsingør har skåret flere dæk op på parkerede lastbiler. Det oplyser politiassistent Martin Tang fra Nordsjællands Politi, skriver lokalavisen.dk.
En lastbil på Gefionsvej fik i tidsrummet fra søndag til tirsdag skåret det venstre fordæk til en værdi af 2.500 kroner op af de ukendte gerningsmænd. På Baldersvej gik det udover en varevogn, som fik ødelagt både for- og bagdæk, der muligvis er blevet skåret op med en kniv.
[add:38]