DTL: Det nytter at stille krav til varebiler
I forbindelse med behandlingen af forslaget til ændring af godskørselsloven har DTL og 3F argumenteret kraftigt for, at varebiler også bør omfattes af tilladelseskravet.
I fredags meldte ITD ud her på siden, at en implementering af varebiler i godskørselsloven ved fx at sænke vægtgrænsen ikke vil nytte. Men DTL er stærkt uenig:
»Den nuværende vægtgrænse på 3.500 kg giver anledning til unfair konkurrence og en skævvridning af konkurrenceforholdene mellem lastbiler, der vejer over 3.500 kg og varebiler under 3.500 kg, der kan køre stort set uden nogen form for regulering. Desuden har SKAT gennemført kontrolaktioner rettet mod varebiler under 3.500 kg, hvor resultatet hver gang er nedslående, idet sort arbejde, socialt bedrageri og beskæftigelse af illegal arbejdskraft er udbredt,« siger DTL's chefjurist, John Roy Vesterholm.
Der bør derfor efter hans opfattelse også ske en regulering af varebiler, der kører godskørsel for fremmed regning, så man kan komme den ulige konkurrence, skattesnyd og ulovligheder blandt varebilsvognmænd til livs.
Vil lette kontrollen og undgå havkatte
John Roy Vesterholm peger på, at det faktisk er SKAT selv, der har et udtalt ønske om, at lade varebiler omfatte af tilladelseskravet, da dette angiveligt vil lette kontrolarbejdet for myndighederne – herunder især spørgsmålet om restancer til det offentlige og socialt bedrageri.
For at få en vognmandstilladelse skal man som bekendt opfylde krav om faglige kvalifikationer, økonomi, restancer til det offentlige, vandel samt god skik, og alene opfyldelsen af disse krav vil efter chefjuristens opfattelse sænke bommen for de værste lykkeriddere på markedet. Og de virksomheder, der bruger undervognmænd med små biler, har dermed en større sikkerhed for, at de ikke får en havkat ind i hyttefadet, der kan ødelægge forholdet til kunderne og branchens renommé, påpeger DTL.
»I dag kan enhver nedsætte sig som småbilsvognmand uden at have dokumenteret andet end et statsborgerskab i et EU-land. Fra tidernes morgen har det at have ansvaret for gods tilhørende andre på vejene været anset for et særligt ansvarsfuldt erhverv. Så ansvarsfuldt, at det skulle reguleres på linje med VVS-installatører og elektrikere. Om bilen er stor eller lille har jo i virkeligheden ingen betydning. Og tilladelsessystemet er nu engang noget, man skal leve med fremover, så derfor bør et land også kunne sænke vægtgrænsen, så man kan minimere risikoen for, at mindre biler i national transport misbruges af plattenslagere og svindlere. Også andre lande har sådanne ordninger,« siger John Roy Vesterholm.
Overvejelser i en række lande
Chefjuristen henviser i den forbindelse til Østrig, Italien og Sverige, hvor der er sådanne ordninger. I Sverige er der ca. 6.900 varebiler under 3.500 kg (lätt lastbil), som kører godskørsel for fremmed regning, og som derfor har en godskørselstilladelse, og det fungerer efter DTLs oplysninger uden problemer.
»Der er jo tale om, at man sætter en relevant nedre grænse og ikke lader alle varebiler indgå i tilladelseskravet. Desuden er der ifølge den internationale transportsorganisation IRU overvejelser i Belgien, Frankrig, Ungarn, Polen og Rumænien om at indføre tilsvarende krav,« siger John Roy Vesterholm.
Tror stadig på det
»Folketinget skal behandle lovforslaget om ændring af godskørselsloven her i foråret 2012. Blandt flere af Folketingets partier, herunder regeringspartierne, har der været politiske tilkendegivelser, som viser bred støtte til, at varebiler bliver omfattet af godskørselsloven, når de udfører godskørsel for fremmed regning. Så i DTL har vi en forventning om, at en del af lovforslaget bliver et tilladelseskrav også til varebiler under 3.500, der kører godskørsel for fremmed regning,« siger John Roy Vesterholm.
[add:38]