Svendborgsundbroen skal renoveres
I forlængelse med det igangværende arbejde på Svendborgsundbroen, igangsætter Vejdirektoratet endnu en entreprise på broen. Arbejdet planlægges udført i etaper i perioden marts 2012 til december 2013.
Arbejdet omfatter udskiftning af broens fortovsbelægning, kantbjælker, rækværk og lysmaster. Under renoveringsarbejdet vil der kunne forekomme perioder, hvor der ikke er belysning på broens vestside, mens de nye lysmaster opsættes.
De eksisterende lysmaster på broens østside nedtages først efter de nye lysmaster er taget i brug.
I 2012 foregår arbejderne på broens vestside, hvor fortovsarealet spærres for cyklister og gående, der henvises til det modsatte fortov. På en strækning ud for arbejdsområdet vil der være indsnævring af kørebanen. Ved årsskiftet forventet entreprisen at rykke over til broens østside.
Arbejde, der kræver lokal afspærring af broens ene kørebane, udføres som aften- og natarbejde i tidsrummet klokken 18.00 til 06.00 Trafikken vil i de tilfælde blive afviklet med signalanlæg ved arbejdsstedet.
Der vil forsat være hastighedsnedsættelse til 50 km/t og forbud mod overhaling på hele broen i hele perioden.
Vejdirektoratet tilstræber at udføre arbejdet med mindst mulige gener for broens naboer og brugere.
Dette sker bl.a. ved:
· At der ikke udføres støjende arbejder i weekender
· At støv og støj fra arbejdet begrænses bedst muligt
· At arbejdet som medfører afspærring af en kørebane kun udføres som aften- og natarbejde for at begrænse de trafikale problemer på broen.
[add:38]