Volvo skifter ud i toppen
Torbjörn Christensson, administrerende direktør i Volvo Truck Center Danmark og Volvo Lastvogne Danmark, tiltræder den 15. april stillingen som Vice President Region Southern Africa.
Hans efterfølger i Volvo Danmark bliver eftermarkedsdirektør Søren Wettergreen.
[pic:17711]Søren Wettergreen blev ansat i Volvo Danmark i 1988 og havde her forskellige ansvarsområder, indtil han i 2001 blev udnævnt til Chief Information Officer for Norden og nogle år efter CIO for Volvo Trucks’ Europadivision, udstationeret i Göteborg.
Han har siden september 2011 været eftermarkedsdirektør i Volvo Truck Center Danmark og har således en solid kommerciel og ledelsesmæssig erfaring.
Søren Wettergreen er 49 år gammel.
[add:237]