23948sdkhjf

Lastbil-tyve udleveret til Danmark

To litauiske mænd, der har siddet varetægtsfængslet i Tyskland siden 24. januar, blev i går fremstillet i grundlovsforhør i retten i Sønderborg, oplyser TV2 Østjylland.

De er sigtet for at have stjålet to helt nye lastbiltrækkere fra Volvo Truck Center i Brabrand ved Aarhus og to sættevogne fra henholdsvis Nørre Aaby på Fyn og Hedensted.

Sættevognen fra Nørre Aaby var lastet med ikke mindre end 28 ton fisk til en værdi af omkring en halv million kroner. Mændene satte efter tyverierne kursen mod Polen, men kom ikke længere end til Tyskland, hvor de blev stoppet af politiet.

I går morges blev de to litauere udleveret til dansk politi fra Tyskland.

Sidste år blev 151 lastbiler meldt savnet i Danmark. Ud af de 72, der blev fundet igen, befandt 25 af sig i udlandet - især i Polen (15 stk.).

[add:329]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156