23948sdkhjf

DAF-serviceforhandlere ISO-certificeret

Fra og med 2012 vil samtlige DAF salgs- og serviceforhandlere i hele Europa være ISO certificeret.

Kvalitets-styringssystemet er en påkrævet forhandlerstandard fra DAF – men også flere og flere kunder kræver, at deres leverandører er ISO certificerede.

Kvaliteten af produkter og serviceydelser er vigtige succesparametre i transportsektoren, både for salgs- og serviceforhandlere – men i særdeleshed også for kunderne.

»Implementering af systemet betyder en forbedret produkt-, proces- og servicekvalitet, hvilket gerne skulle afspejles i en målbar øget kundetilfredshed, som der konstant er og skal være fokus på,« lyder det i en pressemeddelelse fra DAF Trucks Danmark.

I forrige uge kunne servicechef Ivan Hansen fra DAF Trucks Danmark A/S med glæde overrække DAF ISO 9001 certifikatet til 3 serviceforhandlere, nemlig HC Auto- og Dækcenter A/S i Bramming samt AMC Lastbiler A/S i henholdsvis Brabrand og Randers.

[add:329]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08