23948sdkhjf

Fodgænger dræbt på motorvej

En lastbil med en 51-årig chauffør fra Rødby fik kort efter klokken fire i går morges den chokerende oplevelse at ramme en person, som gik eller løb ud på motorvejen i sydlig retning ved Sakskøbing.

Vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland Falsters Politi Søren Nielsen fortæller, at den dræbte gik på motorvejen, modsat kørselsretningen. Den 51-årige chauffør i en lastbil fra Maribo Fællesvask kunne trods undvigemanøvre ikke undgå påkørslen, og han ringede efterfølgende og meget chokeret 112, skriver folketidende.dk.

Både politi og trafikanter forsøgte at give førstehjælp til manden, men han blev erklæret død ved ankomsten til Nykøbing Sygehus.

Den dræbte blev senere i går identificeret som en 25-årig mand fra Slemminge-området.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063