DEBAT: Jens-Ole deler vandene
Jeg er enig i Jens-Ole Larsens synspunkter. Men jammer og utilfredshed med alt og alle har jo i mange år præget dette erhverv.
Og der kommer aldrig noget konstruktivt ud af det. Engang var jeg glad for mit job som chauffør, får jeg nu en sjælden gang lyst til "luft under vingerne", tænker jeg bare tilbage på jobbet og kollegaerne, så går det hurtigt over igen.
Johnny Hansen
Resenvej 62
7800 Skive
Til Jens Ole Larsen !
Jeg er til dels enig med dig, men jeg vil godt lige pointere, at det er de danske vognmænd, som har været med til at gøre DSV til det, de er i dag, og én ting ligger helt fast: Hvis ikke de snyder vognmændene og sætter priserne ned, så kan de umuligt have det kæmpe overskud, de har hver eneste år, så det, du skriver om, at DSV ikke er værre end andre, er noget værre vrøvl.
De er med til at ødelægge vores erhverv, og DSV er nu nok nogle af de største slyngler, så spar mig for dit respekt-fis over for DSV, og at du mener, det er i orden, at de benytter østbiler, er helt o.k., hvis det foregår på lovlig vis.
Mon ikke du skulle tage og få dig nogle nye briller, for intet foregår lovligt, der køres gladeligt med overlæs, omgåes køre- og hviletiden samt mange andre lovbrud. Dette ser vi jo dagligt.
Men vil du gå rundt med skyklapper på, så er det jo dit eget problem, men spar os andre for dit fis med, at det ikke er DSV, der er noget galt med.
Mark Kristensen
Rimmerne 6
9310 Vodskov
Jeg kan da ikke forstå, der er nogen danske vognmænd, der vil putte penge med i bilen ved at køre for disse speditionsfirmaer til deres latterlige dumpingpriser.
Nej, lad bilen og vognmand/chauffør blive hjemme i en måned. Og se så, hvordan hr. og fru Danmark kommer til at se tomme hylder. Så kan vi fortælle hr. og fru Danmark, hvordan vores branche ser ud i det virkelige liv.
Per Kristensen
Nørresø Alle 16
6040 Egtved
[add:325]