23948sdkhjf

DTL-ros til nyt trafikforlig

”En landvinding for kollektiv trafik og et klap på skulderen til godstransporten”. Sådan betegner DTL’s adm. direktør, Erik Østergaard, det netop indgåede trafikforlig.

Hovedpunkterne i aftalen er at sikre en forbedring af den kollektive trafik ved blandt andet at elektrificere jernbanenettet i endnu højere grad og udvide banekapaciteten i det sønderjyske område samt føre skinnelinjer til planlagte regionale sygehusområder og beboelsesområder i Københavns Nordhavn.

Men der er også faldet noget af til godstransporten. Blandt andet hedder det i rapporten, at der skal ske ”styrkelse af banegodskapaciteten omkring Kastrup og dermed vilkårene for banegodstransport”, og at ”projektet skal sikre, at en kapacitetsudvidelse for banegodstrafikken i Øresundskorridoren er gennemført samtidigt med åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt.” Dette for at undgå fremtidige flaskehalse for udvikling af banegodstrafikken mellem Norden og kontinentet og fremtidssikre jernbanekapaciteten over Øresund på en omkostningseffektiv måde, som det hedder i rapporten.

Modulvogntog anerkendes

Det glæder Erik Østergaard, at der ud over at tilgodese gods ad jernbane i forliget også sker en anerkendelse af modulvogntogenes funktion.

»Vi anser fortsat ikke modulvogntog som en konkurrent til godstransport ad jernbane. Faktisk viser det sig, at det helt tunge gods sjældent transporteres ad vej, men flyttes over på banedelen. De fleste modulvogntog holder sig langt under vægtgrænsen på 60 tons, så tendensen er, at de mest bruges til volumengods, hvor de til og med udnytter kapaciteten lidt bedre end andre vogntog. De bruges især til ture på 200-300 km.«

[add:325]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063