23948sdkhjf

DEBAT: Hvorfor flytter I ikke helt?

Det er klart, at Allan Jepsen siger, at han hellere var blevet i Danmark. Det er jo det samme hykleri, hver gang en af de store landsforrædere skal prøve at bortforklare, hvorfor de går ind for social dumpning.

De gør det kun for egen vindings skyld og for, at de kan bruge den lavere løn til at presse priserne endnu mere, så en dansk vognmand med orden i tingene får endnu sværere ved at overleve.

Jeg fatter jo ikke, at en som Mogens Therkelsen og Allan Jepsen m.fl., der er så glade for forholdene i udlandet, hvorfor flytter de så ikke hele virksomheden?

Det ville ikke koste mange danske arbejdspladser, da 99 % af de ansatte alligevel er udenlandske ansatte. Det kunne endda være, at Danmark var bedre tjent uden nogen som dem og deres artsfæller.

Jeg lærer nok heller aldrig at forstå, hvordan der kan være så mange "dumme danske vognmænd", der bliver ved med at stemme på Mogens Therkelsen som formand for ITD. Han gør jo ikke noget for den rigtige danske vognmand, men kun hvad der vil være godt for ham selv og hans ligesindede.


Orla Sørensen
Nr Høevej 7
6740 Bramming

[add:325]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.87