23948sdkhjf

Scania søger Europas bedste

Scania tager nu hul på den 5. udgave af verdens største konkurrence for lastbilchauffører, ”Young European Truck Driver”. Konkurrencen sætter fokus på trafiksikker og miljørigtig kørsel med lastbil og indgår i Scania-koncernens verdensomspændende arbejde med trafiksikkerhed gennem fokus på chaufføruddannelse.

”Young European Truck Driver” chaufførkonkurrencen støttes af EU-Kommissionen og afvikles parallelt i godt 20 europæiske lande, herunder også i Danmark.

Teori og praksis

Den danske del af Scanias ”Young European Truck Driver” chaufførkonkurrence indledes med en teoriprøve på www.scania.dk for alle tilmeldte chauffører.

De dygtigste chauffører fra teorirunden inviteres til de regionale runder hos de danske Scania-forhandlere. Her står der bl.a. manøvrekørsel med 16,5 meter sættevogntog på programmet, hvor chaufførerne på lukkede manøvrebaner virkelig tvinges til at vise, at de kan tumle de store vogntog med centimeters nøjagtighed.

Et andet konkurrenceelement er økonomikørsel i normal trafik, hvor det gælder om at udnytte hver dråbe brændstof optimalt inden for færdselslovens rammer.

De bedste chauffører fra de regionale runder mødes i en dansk finale, hvorfra den samlede vinder bliver Danmarks repræsentant i den europæiske finale på Scania-fabrikken i Sverige. Her er der virkelig noget at køre om, for her er 1. præmien en splinterny Scania R-serie lastbil til en værdi af kr. 750.000.


Fakta om chaufførkonkurrencen

Scanias ”Young European Truck Driver” chaufførkonkurrence er åben for alle chauffører og selvkørende vognmænd, uanset hvad lastbilmærke de kører til daglig, så længe de opfylder følgende betingelser:

· er født i 1977 eller senere

· har stort kørekort til lastbil med påhængsvogn

· arbejder eller er under uddannelse som lastbilchauffør

Tilmelding sker på Scanias hjemmeside www.scania.dk. Sidste frist er 31. marts, hvorefter de regionale konkurrencer afvikles i april og maj. Den danske finale afvikles til juni, hvorfra vinderen kvalificerer sig til den europæiske finale på Scania-fabrikken i Sverige til september.

Scania afvikler ”Young European Truck Driver” chaufførkonkurrencen i samarbejde med EU-Kommissionen og en række partnere, der alle støtter arbejdet med at sætte fokus på trafiksikker og miljørigtig kørsel med lastbil. I Danmark er det bl.a. vognmandsorganisationen DTL, dækproducenten Michelin, trailerproducenten Schmitz-Cargobull og kameraproducenten Orlaco.

[add:326]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094