23948sdkhjf

Flot hæder til Bevola

Ringsted-virksomheden Bevola blev i aftes hædret med Nordeas erhvervspris for Ringsted-området ved et arrangement i Ringsted Kongrescenter.

Den traditionsrige hæder for det lokale erhvervsområde er blevet uddelt siden 1983, og den tilfalder hvert år en virksomhed, der har gjort noget særligt for jobskabelsen eller andet i lokalområdet.

Jens Mølby, erhvervskundedirektør i Nordea, Erhvervskundecenter Syd, påpegede i motiveringen for valget af Bevola, at virksomheden både har formået at skabe vækst i medarbejderstaben, fremgang på bundlinjen, samtidig med at virksomheden har haft fokus på klima-indsats og CSR – altså social ansvarlighed.

Vigtig pris

»Jeg er meget stolt af prisen, som er et symbol på den rejse, vores virksomhed har været igennem de seneste år. Prisen er også vigtig for os, da den bakker op om vores arbejde inden for CSR, klima og vores sociale engagement,« sagde en glad Bevola-direktør, Tommy Horn, i sin takketale.

Bevola blev valgt af en priskomite bestående af Ringsteds borgmester, formanden for byens erhvervsforum samt tre repræsentanter fra Nordea.

Bevola blev stiftet i 1968 og har hovedsæde i Ringsted samt afdelinger i både Norge og Sverige. I 1999 blev virksomheden opkøbt af Grønbech og Sønner. I 2011 havde Bevola i Danmark en samlet omsætning på 162 mio. kr.

Bevola beskæftiger i alt 86 medarbejdere, heraf de 60 i Ringsted. Virksomheden beskæftiger sig traditionelt med især produkter til opbygning af lastbiler, hængere og trailere. I de seneste år har firmaet udviklet sig til også at tilbyde en række andre ydelser til sine kunder – som fx forbedring af kommunikation og it.

[add:306]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094