23948sdkhjf

13 års fængsel for drab på vognmand

Et nævningetinget ved Retten i Esbjerg idømte fredag i sidste uge 13 års fængsel til den 40-årige Linda Nielsen.

Nævningene fandt hende således skyldig i drabet på den 42-årige vognmand Jørn Brøgger Lund, Skodborg ved Vejen, der blev myrdet i sit hjem i begyndelsen af januar sidste år.

Det skriver ekstrabladet.dk.

Den dømte har nægtet sin skyld under hele sagen, men politiets teknikere fandt blandt andet dna-spor efter hende på den myrdedes lig.

Manden, der havde været kæreste med den drabsdømte, blev først bundet i forbindelse med det, han formentligt troede skulle være en hyggelig omgang sex i sin seng.

Derefter blev han i stedet forskåret flere gange i halsen, inden han fik smadret hovedet med en ukendt genstand.

Dommen fulgte anklagerens ønske om en straf på over 12 års fængsel.

Jørn Brøgger Lund var en afholdt person i lokalområdet, hvor han blandt andet sad i bestyrelsen for den lokale Skodborg - Skrave Venstrevælgerforening og i 2007 oprettede firmaet Skovly Transport ApS.

[add:329]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093