DTL-boss: Mange alternativer til betalingsring
»Transporterhvervet er mere end klar til at se på reelle alternativer til forbedring af trængselsproblemerne i hovedstaden. En række alternativer har i mange år været på bordet i den offentlige debat og hos kommunen selv (Københavns Kommune, red.) - men er taget af bordet uden at få lejlighed til at demonstrere deres levedygtighed.«
Sådan skriver DTL-direktør Erik Østergaard bl.a. i en kronik i Berlingske Tidende, hvor han går i rette med planerne om en betalingsring og mange års forsømmelser i arbejdet med hovedstadens infrastruktur. Og han peger selv på en række forslag til at forbedre fremkommeligheden for lastbiler og den øvrige trafik.
»Jeg kan blandt andet pege på taxaer og vare- samt lastbiler i busbaner i myldretiden, variable retninger af vejbaner alt efter trafik-flowet i myldretiden, større optimering af trafiklysene til flere grønne bølger, større inddragelse af parkeringsarealer til kørsel ved spidsbelastninger og indførelse af modulvogntog fra havnen til baglandet,« skriver Erik Østergaard.
[add:306]