DEBAT: 15 år for sent
God ide - 15 år for sent. Grunden til problemerne i dag bygger på handlinger i fortiden. Tilbage i midt-80'erne havde vi nogle gode vognmænd og speditører, der oprettede afdelinger i udlandet med det formål at optimere driften i eget firma, dette er en god basis.
Vi gjorde arbejdet så godt, at de lande, hvor vi oprettede virksomheder, lærte af os, hvordan tingene skal styres, så nu kan de i dag være direkte konkurrenter til os selv.
En anden grund er, at mange speditører i dag ikke selv har en større mængde danske lastbiler med danske chauffører, således at man kan prissætte ydelserne i forhold til det, som det koster at drive "vognmands"-delen af virksomheden.
Næste skridt bliver vel, at vi i løbet af nogle år udflager økonomi og disponentafdelingerne til lavløntsområder, hvor der kan ansættes nogle få danske medarbjedere i et call-center til at hjælpe de danske kunder, vi skal huske på, at Danmark jo ikke er større end stor-Hamborg.
Facit bliver, at der om få år vil være en lille håndfuld direktører, som styrer den største part af godstransporterne uden at have tilknytning til deres så "elskede" land.
Som transportkøber - stil krav om, hvorledes transporterne skal foregå. Hvis der er afvigelser, kan det jo roligt koste en kompentation til kunden på 500-1000 kr. pr. transport.
Bjarne Lind
de Lichtenbergsvej 33
8500 Grenaa
[add:326]