Fredericia-messe stadig på sporet
At MCH Messecenter Herning har meldt ud, at der afholdes en transportmesse i Herning i april 2013, ændrer intet for arbejdet med Transport Messen 2013, som afholdes på samme tidspunkt, 5.-7. april 2013, i Fredericia.
»Jeg vil da byde Herning-messen velkommen tilbage. Det er kun fint med konkurrence, så det glæder vi os til,« siger salgschef Bjarne Routhe fra Lastbil Magasinet, der står bag messen i Fredericia.
»Det ændrer ikke noget for os. Vores initiativ kom på baggrund af opfordringer fra folk i branchen, der ønskede et alternativ til den måde, man hidtil har lavet indendørs transportmesser i Danmark, og vi arbejder videre med vores bud på en messe, der er nede på jorden og har fokus på at reducere udstillernes omkostninger,« siger Bjarne Routhe og henviser til, at man allerede nu kan finde oplysninger om standleje, markedsføring, faciliteter mm. på
www.transportmessen2013.dk
.
[add:325]