»En betalingsring kan måske godt reducere trafikken og trængslen inde i København, sådan som det bl.a. er sket i Stockholm. Men Dansk Vejforening mener ikke, det kan betale sig at bruge en betalingsring til at øge fremkommeligheden i København. Det er der mange grunde til«.

Sådan lyder det fra Søren Bülow, sekretariatschef hos Dansk Vejforening.

Argumenter mod ringen

Udmeldingen følges op af disse argumenter mod en eventuel ny betalingsring rundt om København:

Trafikken i København falder allerede. Betalingsringen vil ikke gavne miljøet nævneværdigt. Penge er ikke det vigtigste i danskernes valg imellem bil og kollektiv trafik. Betalingsringen er den dyreste måde at opkræve en skat på. Der er ingen hensigtsmæssige steder at lægge en betalingsring. Betalingsringen er en samfundsøkonomisk underskudsforretning og dyr for København. Byen har for lidt trafik til en betalingsring.

Betalingsringen er en skat på arbejdskraftens mobilitet.

Dansk Vejforening anbefaler i stedet en række »konstruktive alternativer, som også kan medvirke til, at nedbringe trængslen i København.

Det bør regeringen gøre

Dansk Vejforening mener, at »der er mange andre måder at øge fremkommeligheden på, som vi slet ikke - eller kun i ringe grad - har benyttet i Danmark på trods af, at de har et væsentligt potentiale for at forbedre fremkommeligheden«.

Foreningen foreslår derfor, at regeringen sammen med Københavns Kommune og hovedstadsområdets kommuner undersøger mulighederne og iværksætter følgende initiativer for at nedbringe trængsel og fremme kollektiv trafik og samkørsel:

Grøn bølge og optimering af alle lyssignaler i København for at sikre bedre trafikafvikling. Køproblemer opstår først og fremmest i forbindelse med kryds.

Etablering af en ringforbindelse (især havnetunnel) øst for København, der sender transittrafikken ud af København.

Vendbare vognbaner på de mest belastede motorveje. Løsningen bruges i udlandet. Hvor motorvejene har tre eller flere spor, kan man via variable tavler reservere en bane til samkørsel og busser med videre i de perioder, der er trængsel.

Flere p-pladser

Bedre parkeringsfaciliteter ved alle stationer, også inde i København. De fleste af de senest etablerede s-togsstationer har næsten ingen parkeringspladser. Bedre koordinering af vej- og ledningsarbejder.

En del af forklaringen på den lave gennemsnitshastighed i København er de mange ukoordinerede opgravninger af veje.

Taxaer og vare-/lastbiler i busbanerne når der er plads (brug af variable skilte).

Busbaner er en god måde at sikre fremkommelighed for busser, men vejarealet de beslaglægger bør udnyttes mest muligt.

Dansk Vejforening peger også på brug af »varedeklaration på vejtrafik«.

»Information til den enkelte trafikant om betydningen af vedkommendes trafikmønster er den første forudsætning for at skabe adfærdsændring. Denne type indsats virker bl.a. på miljø-, sundheds- og fødevareområdet og vil også virke på trafikområdet«, lyder det fra Dansk Vejforening.

[add:237]