23948sdkhjf

Ny nordisk transportorganisation besøgte transportminister

Blot en times tid efter præsentationen i går af en ny dansk-svensk-norsk transportorganisation, Nordic Logistics Association, NLA, med base i Bruxelles gav de tre transportdirektører, Erik Østergaard, DTL, Jan-Terje Mentzoni, NLF, og Johan Lindström, SÅ, sammen med NLAs mand i Bruxelles Søren Hyldstrup Larsen, transportminister og EU-formand, Henrik Dam Kristensen (S), en førstehåndsorientering om, hvad man vil med den nye organisation og om de fælles nordiske holdninger til en række transportforhold.

Nordisk slagkraft

Efter et pressemøde hos DTL på Grønningen gik turen til Transportministeriet ved Frederiksholms Kanal, hvor ministeren tog imod den nordiske delegation, der repræsenterer ikke færre end 21.000 transportvirksomheder – herunder 7.000 fra Finland, hvis organisation, SKAL, er tilknyttet den nye organisation.

»Vi fik bl.a. fremført over for ministeren, at EUs regler om midlertidig cabotagekørsel skal bevares, så længe konkurrencebetingelser og løn- og levevilkår er så forskellige i medlemslandene, og vi fik slået et slag for modulvogntogene som en af løsningerne på trængslen og miljøbelastningen,« fortæller NLA-direktør Søren Hyldstrup Larsen.

Fremme af modulvogntog er allerede sat på dagsordenen af det danske EU-formandskab.

DTL, NLF og SÅ var efter planen i aftes vært for EU's transportattachéer ved en middag på Børsen. Det danske formandskab har inviteret attacheerne til at besøge Danmark for at give den et indblik i dansk transport.

[add:329]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063