23948sdkhjf

HH-tunnel langt væk

Der er ikke noget aktuelt behov for en ny fast forbindelse mellem Danmark og Sverige - heller ikke selvom den bliver placeret på det smalleste sted i Øresund, nemlig mellem Helsingør og Helsingborg.

Sådan lyder det fra et flertal i Folketinget under en konference om den såkaldte HH-forbindelse på Christiansborg, skriver ritzau.

Ifølge en rapport fra den svenske regering er der et behov for en sådan forbindelse - i form af en tunnel - mellem Helsingør og Helsingborg. Det skyldes, at den kommende Femernforbindelse også vil øge trafikken over Øresund.

Ingen tunnel de næste 50 år

»Det er da fint, at der sidder nogen og tænker kreativt, men jeg ser umiddelbart ikke nogen HH-forbindelse for mig de næste 50 år,« siger Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen.

Heller ikke hos Venstre har man travlt med at åbne pengepungen, men hos Socialdemokraterne tror man til gengæld på, at forbindelsen nok skal blive en realitet - engang.

»Der skal jo også en vej i begge ender af tunnellen, og den store udfordring bliver at lave den Ring 5, der vil være nødvendig,« siger Socialdemokraternes Karin Gaardsted ifølge ritzau.

[add:326]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062