23948sdkhjf

Volvo kom med den første gylle

Kært barn har mange navne, og Maabjerg BioEnergy's fire nye tankbiler fra Volvo har fået hvert deres.

Ved et velbesøgt pressearrangement blev lastbilerne præsenteret, og den første gylle blev kørt til det imponerende store biogasanlæg i Holstebro.

I dejlig januarsol svingede tankbilen ved navn Connie Hedegaard ind på byggepladsen ved Maabjerg BioEnergy i Holstebro. Efter denne fulgte to tidligere Venstre-ministre, Søren Gade og Henrik Høeg, og bag dem det mangeårige medlem af Folketinget Anne Grete Holmsgaard fra Enhedslisten.

De fire politikere har hver på deres måde bidraget til realiseringen af det store biogasanlæg, som er verdens største af sin slags. Derfor blev Maabjerg BioEnergy's fire funklende nye Volvo-lastvogne navngivet efter de nævnte politikere.

Inden gyllen blev  leveres, skulle køretøjet lige officielt døbes af sekretariatschef Betty Andersen fra Maabjerg BioEnergy. En flaske champagne blev knust mod køretøjets dæk, og så var ’Connie Hedegaard’ klar til at levere.

Maabjerg BioEnergy har 14 store tanke med en samlet volumen på 60.000 tons, hvoraf halvdelen er lagertanke og resten udrådningstanke, hvor råvarerne ligger og bliver til biogas.

De nye lastbiler bliver hyppige gæster på biogasanlægget de kommende måneder, der officielt åbnes til maj. I perioden frem til åbningen vil man bygge anlægget færdigt og fylde anlæggets tanke, hvorefter det er klart til at gå i kommerciel drift.

Til den tid er alle de km-lange rørforbindelser til og fra anlægget etableret - blandt andet en rørledning til Arlas mejeri i Holstebro, der skal levere ostevalle til biogasanlægget, som i alt får en kapacitet på 17,8 millioner kubikmeter biogas om året.

Den største aftager af gassen bliver Vinderup Varmeværk, som er blevet forbundet med Maabjerg BioEnergy med en 16 km lang rørforbindelse.

De nye Volvo-lastbiler til Maabjerg BioEnergy er leveret af Volvo Truck Center Holstebro og er af typen Volvo FM 460 med 13 liters motor.

[add:330]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069