Schmitz satser i Norge
Schmitz Cargobull ønsker at øge sin markedsandel i Skandinavien. Forbedret After Sales Service og nyt salgskontor i Norge skal bidrage til at nå disse mål.
»Et længe planlagt fremstød i Norge bliver nu en realitet. Dette i form af etablering af nyt salgskontor på Gardermoen, samt ansættelse af Per Karlsen som daglig leder,« siger Kim Aaskov, adm. direktør i Schmitz Cargobull Danmark A/S.
Schmitz Cargobull Norge NUF ændres til Schmitz Cargobull Norge AS med virkning fra 1. april 2012.
Per Karlsen er 44 år og har lang erfaring med transportbranchen. De sidste 10 år har han arbejdet i Handelsbanken Finans, hvor finansiering af transportmateriel har været hans hovedområde.
Salgschef HelgeTøndel vil fortsætte i samme stilling i det nye selskab. Han vil fortsat have sin base i Trøndelag.
[add:326]