23948sdkhjf

DTL som miljøaktivist

Med titlen ”Få råd til miljø – DTL viser vej” sætter DTL fokus på miljøet i 2012. Året igennem vil DTL bestræbe sig på at give sine medlemmer inspiration til, hvordan de kan gøre en ekstra indsats for klimaet og miljøet samtidig med, at virksomheden ofte kan spare penge.

DTL vil have fokus på både lastbilerne, kontorhold, vaskehal, lager og værksted. DTL har indgået et partnerskab med Transportens innovationsnetværk om årets miljøindsats.

»Kravene til transportvirksomhederne om at blive grønnere stiger og vil komme til at påvirke vognmændenes hverdag langt mere, end vi har set tidligere. Vi ved, at der er en viljen til at gøre en indsats for klimaet og miljøet ude i virksomhederne, og mange er allerede godt i gang. Det vil vi gerne bakke op,« siger DTL’s adm. direktør, Erik Østergaard, og fortsætter:

»De teknologiske landvindinger kommer til at spille en stor rolle for transportens CO2-reduktioner, men vi kan også komme langt med små skridt i den enkelte virksomhed. Frem for alt kan vi komme i gang med det samme. Og der er masser at tage fat på – små justeringer af vores daglige adfærd, som ligger lige for, men som ikke alle tænker over, og som mange flere kunne gøre noget ved: Sluk lyset efter dig, reducer tomgangskørslen og undgå tomkørsel. Det er netop det, DTL’s miljøindsats går ud på; at gøre den til tider højtragende miljøtale så konkret, at vores medlemmer kan omsætte den til handling ude i deres virksomheder. Den skal give mening i vognmændenes hverdag.«

[add:325]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047