23948sdkhjf

OK-forhandlinger skudt i gang

Konkurrenceevne og tryghed var de centrale temaer, da forhandlerne fra 3F Transport og DI fredag mødte pressen forud for de første drøftelser om Fællesoverenskomsten.

»Det helt afgørende for os er at genskabe konkurrenceevnen, genskabe væksten og genskabe arbejdspladser i Danmark,« sagde DI’s adm. direktør, Karsten Dybvad.

DI’s forhandlingsmodpart, 3F Transport, fremhævede tryghed som det gennemgående tema for lønmodtagernes krav i forhandlingerne.

»Når vi spørger medlemmerne, er det i høj grad ønsker om øget tryghed, vi hører. Så i forhold til tidligere år kommer det i høj grad til at handle om hele pakken for os. Det gælder eksempelvis uddannelse, opsigelsesbestemmelser og seniorordninger,« sagde gruppeformand Jan Villadsen fra 3F Transport.


Ingen løn-kommentarer

Hverken han eller DI ville dog komme med et konkret bud på lønudviklingen de kommende år.

»Vi har fokus på det samlede resultat, så vores krav om lønnen afhænger selvfølgelig af, hvad vi kan aftale os frem til på andre områder,« sagde Jan Villadsen.

På arbejdsgiversiden sagde Karsten Dybvad, at DI så positivt på at drøfte både uddannelse og seniorbestemmelse. Men han understregede, at afgørende for virksomhederne er det samlede resultat.

»Det, der er centralt for virksomhederne, er de samlede lønomkostninger, uanset om de går til uddannelse eller løn,« sagde Karsten Dybvad.

[add:306]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078