23948sdkhjf

DEBAT: Flere kommentarer til overhalingsforbud

Selv hører jeg ikke til dem, der synes, at de lange overhalingsforbud virker, da man, når man har ligget som nr. 20 i køen, føler et behov for at overhale, dels fordi man bliver træt af at køre i kø, da vi jo alle passer et job, og jeg ser ikke de mange problemer som bilisterne, men til gengæld ser jeg ofte, hvordan der bliver kørt overhalinger indenom, også i nødsporet ,og værst er dem, som kører 75 og, når man overhaler, straks sætter farten op til 88, så man ikke kan komme ind. Eller de, der overhaler og køre snært ind foran og sætter farten ned kun for at genere lastbilen. Kære politi, gør noget ved dem, tak.


Jan Nielsen
Hasselvænget 23
4300 Holbæk

Problemet med de såkaldte "elefantløb", som opstod, da vi fik fartbegrænseren, kunne løses med, at man kunne aktivere en "knap", så bilen i et minut kunne køre f.eks. 95 km/t.

For så ikke denne knap skal kunne misbruges, kan der indbygges en spærring, så den først kan aktiveres igen efter 5 eller 10 minutter. Straffen for misbrug må gerne være meget høj.


Leif Madsen
Brøndenvej 128
9352 Dybvad

Der er snart ikke grænser for galskaben. Alle de kloge, der udtaler sig og lovgiver om ting, de ikke har fattet en brik af. Dette omtalte overhalingsforbud er et godt eksempel, men langt fra det eneste. Hver dag sin dumhed.

Hvis der var nogen, der virkelig tænkte på fremkommeligheden, havde de nok været lidt mere forudsende med at modernisere vejnettet. Det er jo åbenbart kun kommet bag på dem, der lovgiver.

Og hvad med Lolland/Falster? Denne landsdel er det totale trafikanarki fra høst til roekampagnen er ovre. Det er et stort traktorvæddeløb, hvor en stor del af transporterne i virkeligheden er ulovlig vognmandskørsel.

Gør dog dette ulovligt mellem kl. 6-9 og igen mellem kl. 15-18 med last, hvis nogen tænker på fremkommelighed. De kører, uanset om det er tåget eller snestorm. Totalt tankeløst.

Eller hvad med miljøet, nox og Euro-norm dit og dat, når man samtidig laver flere og flere rundkørsler og bump på lige veje. For ikke at tale om alle de lysreguleringer, der står grønne fra de små veje, så man kan bremse helt op ude på de store, uden der kommer en eneste. Det sparer virkelig miljøet for forurening. I virkeligheden var der mere at hente her end mange miljøfiltre osv., som mange alligevel bare snyder med.

Til sidst vil jeg bare lige give en invitation til den modige politimand, som tør køre en dag med mig, så skal jeg vise ham overlæs, ulovlig vognmandskørsel, magnetfusk, dørstolpekontakter osv. osv., selv i 2011. Jeg tror bare ikke, vi bliver færdige på en dag.


Johnny Jensen
Kuskevej 29
4760 Vordingborg

[add:316]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075