23948sdkhjf

"Glade chauffører" undrer sig

Vognmandsforeningen FDL har fået en række reaktioner fra vognmænd og chauffører, som stort set alle sammen stillede sig uforstående over for, at flertallet af chauffører, ifølge en undersøgelse, er tilfredse med det ellers stærkt omdiskuterede overhalingsforbud. De fleste af dem, FDL har haft kontakt med, kunne ikke genkende billedet, for som de fastslog, kendte ingen af dem hverken selvkørende vognmænd eller andre chauffører, som var af den opfattelse, at trafikken glider bedre. Tværtimod er de fleste af den opfattelse, at det er betydeligt mere trættende så ofte at køre i en lang kø af lastbiler, oplyser FDL.

Udmeldingen om de forbudsglade chauffører kom bl.a. fra Socialdemokraternes nye trafikordfører, Rasmus Prehn, i relation til indførelsen af fire nye strækninger med overhalingsforbud for lastbiler på det danske motorvejsnet.

»Hvor Rasmus Prehn mon har sin opfattelse af, at det nu er mere trygt at køre på motorvejene, kan man kun gisne om. For det eneste, der er sket i forhold til tidligere, er at et stigende antal vare- og personbiler kører hurtigere, ofte meget hurtigere end tilladt, og hvis det er den form for tryghed, Rasmus Prehn gør sig klog på, er FDL helt på linje med de vognmænd og chauffører, som klart vender sig mod nye forbud. Der skal ikke herske tvivl om, at FDL er klar modstander af de såkaldte elefant-overhalinger, men ting skal altså ses i det rette perspektiv, hvilket også gælder for overhalinger. Enhver, der dagligt kører mange km på motorvejene, ved udmærket, at det er et fåtal af lastbiler, der giver sig ud i de forhadte elefant-overhalinger,« skriver FDL i foreningens nyhedsbrev.


Let at kaste sig over lastbiler

»Med mindre man i Folketinget absolut vil tilgodese de tusindvis af fartbøller i vare- og personbiler, er der ikke bare skyggen af et fornuftigt argument for at forbyde lastbiler at overhale. Men det er så let at kaste sig over lastbil-trafikken, fordi lastbiler fylder meget og laver stor skade, hvis de impliceres i ulykker. Men alle statistikker viser, at det er de færreste ulykker, hvor lastbilerne har skylden,« lyder det fra FDL.

Den omtalte undersøgelse, som der henvises til, er en halvt år gammel rapport fra Vejdirektoratet. I maj blev 150 chauffører ifølge rapporten spurgt om deres erfaringer med overhalingsforbuddet mellem Skærup og Aarhus.

Ifølge undersøgelsen svarer 55 procent af de adspurgte chauffører ganske rigtigt ja til, at overhalingsforbuddet er en god ide. 63 procent af dem svarer dog også, at strækningen er for lang, og 64 procent oplever et ekstra behov for at overhale, når forbuddet ophører.

[add:176]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071