Premium Lander Optitrack klar med 4 nye konfigurationer
OptiTrack-systemet fra Renault Trucks tilbyder en løsning på forholdet mellem nyttelast, brændstofforbrug og off road egenskaber. I modsætning til andre hydrauliske systemer, kan det indkobles ved 0 km/t og kan yderligere kombineres med Optidriver automatiseret gearkasse. Nu er systemet blevet tilgængeligt på 4 nye konfigurationer (ud over den eksisterende 4x2 trækker) : 4x2, 6x2 og 6x4 samt 6x4 trækker.
Optitrack-systemet, som blev introduceret i 2010 på Premium Lander 4x2 trækker, gør det muligt at koble forhjulstræk til og fra takket være to hydrauliske motorer integreret i forakslen. Skiftet sker ved et enkelt tryk på en knap på instrumentbrættet. Optitrack er drevet via hydraulisk kraftudtag direkte fra motoren.
Det giver lastbilen ekstra mobilitet, som gør det muligt at klare udfordrende terræn, samtidig med at rammehøjde, komfort og brændstofforbrug er på niveau med et køretøj optimeret til vejtransport.
Med OptiTrack kan man forbedre mobiliteten for lastbilerne, men samtidigt bevare fordelene ved et on-road køretøj. Systemet kan kobles til og fra i intervallet 0-15 km/tm og det kobler automatisk fra ved hastigheder over 40 km/ t. Og når der ikke er behov for systemet, har man fordel af en øget nyttelast på ca. 500 kg sammenlignet med et AWD-køretøj, bedre brændstofforbrug (op til 10 % lavere end samme køretøj med AWD) og større komfort for chaufføren.
[add:243]