DEBAT: Få prisen op i stedet
Det er da interessant, at "Super-Mogens" er så bange for lidt ekstra afgifter på transport, hvor svært kan det snart være for de skvathoveder af vognmænd at regne ud, hvad kostprisen for transport er, eller er det fordi, at ITD's dumpingsvognmænd ikke kan få prisen op, hvis der kommer lidt afgift?
Hvad med snart at finde ud af at få den virkelige pris for transport efter, hvad det koster med danske chauffører på dansk overenskomst.
Lad os tage et meget simpelt eksempel: et læs æbler = 25000 kg, 1 kg æble = 6 styk. Hvis prisen på et æble stiger med 15 øre, det giver temmelig meget i prisstignig på en transport. Er der nogen, der tror, at forbrugeren vil opdage, at et æble er steget med 15 øre? Næppe.
Brug hovedet, start med at være med til at få den virkelige pris for transport. Så vidt jeg ved, er transportomkostningerne i dag under 6 % af, hvad en vare koster.
Karsten Nielsen
Houvej 154
9370 Hals
Jeg kan ikke forstå, hvorfor Mogens Therkelsen blander sig i dansk politik, han burde tale med Angela Merkel i stedet, da han stort set er et tysk firma, men han sidder jo også i en dansk forening. Tja, hvad laver han der? Jeg vil jo mene, hvis der var rimelighed til, så burde han smutte ned over grænsen og leve med de sociale goder, de har i Tyskland, da han jo ikke bidrager fuldt socialt i Danmark, men nærmest suger af kassen. Men landsforræderi er jo desværre lovligt nu om dage! Men det er bestemt ikke kun Mogens, det er galt med, listen over vognmænd er jo alenlang. Men de skulle skamme sig.
Ronny Kristensen
Løvlundvej 1
7250 Hejnsvig
[add:177]