DEBAT: Hvad med os piger?
Er der så plads til piger denne gang i branchen? Er 31 år. Mangler 4 mdr., så havde jeg svendebrev som chauffør, men ingen vil have en pige her oppe i "yderkanten af DK", Thy, hvor jeg bor, så jeg måtte gå i gang som automekaniker i stedet, men ville så gerne tilbage til lastbilen som jeg har ca. kørt i 5 år, mest som gratis hjælp.
Men jeg tør ikke tage det sidste af uddannelsen eller starte forfra, pga. hvem vil have mig som pige? Jeg har kæmpet en forfærdelig kamp alle de andre år, og mange vognmænd sagde "bliv hjemme i køkkenet".
Man skulle som pige blive selvstændig vognmand her i kanten, hvis man vil have en lastbil at køre i - men jeg er glad for, at artiklen
("Advarer mod ny chaufførmangel")
fortæller, at de kære vognmænd må tage "os" ind igen - krydser fingre for, at vi kommer til at holde DK kørende.
Marianne Jensen
Hindingvej 27
7700 Thisted
[add:176]