23948sdkhjf

TUC i ny modvind

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Børne- og Uddannelsesministeriet retter nu igen opmærksomheden mod kursusudbyderen TUC, der især afholder kurser for chauffører og vognmænd i transportbranchen.

Avisen.dk har i de seneste dage bl.a. skrevet om, hvordan TUC - tilsyneladende i et sammenarbejde med vognmandsfirmaet AEH Leegaard - i 2009 sendte 100 arbejdsløse på kursus for at få stort kørekort med løfte om, at der efterfølgende var job til dem hos vognmanden, der stod foran en udvidelse. Job var der dog ifølge avisen.dk alligevel intet af, men med kurserne fik TUC tilskud fra AMU-midlerne for alle kursisterne.

Tidligere på året krævede ministeriet fem millioner kroner retur fra TUC for uberettiget tilskud i 2009. De nye oplysninger får igen Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen til at rette luppen mod TUC.

»Vi sætter al kraft ind på at undersøge sagen. At det er en udbyder, som vi har haft sager mod før, styrker alvoren. Og vi vil klart trappe opad i reaktionsmønsteret, hvis vi afdækker flere ulovligheder i forhold til TUC. Det vil sige, at der ultimativt er mulighed for helt at fjerne udbudsgodkendelsen fra TUC,« siger direktør Per Hansen til avisen.dk.

[add:243]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079