Lastbiltyve nåede at smutte
Tre mænd, der formentlig ville stjæle en lastbil på Egelandsvej i Smidstrup, blev kl. 03.20 natten til i går overrasket under deres forehavende.
De tre mænd beskrives som cirka 30 år, og den ene af dem forsvandt i en lyseblå Nissan-kassevogn med den udenlandske nummerplade EFR 532. De to andre løb væk over en mark, skriver vejleamtsfolkeblad.dk.
Selvom politiet blev tilkaldt, var det ikke i stand til at spore de tre mænd. Der er tidligere blevet stjålet lastbiler fra adressen, og derfor formoder politiet, at det var det, tyvene forsøgte.
[add:314]