23948sdkhjf

Tre års fødselsdag for modulvogntog i Danmark

I går, 24. november, var det præcis tre år siden, at den tidligere transportminister Lars Barfoed (K) gav startskuddet til en banebrydende forsøgsordning med modulvogntog på de danske veje.

Forud havde der dels været et stort lobbyarbejde fra transportorganisationerne og dels et grundigt forarbejde, der endte med, at der i Folketinget var et bredt flertal for, at ministeren kunne afprøve modultankegangen i Danmark.

En løsning, der i mange år har fungeret i Sverige og Finland uden problemer.

Siden da har modulløsningen på transportens kapacitetsproblemer takket være blandt andre DTL fundet vej til EU, og selv et oprindeligt modstanderland som Tyskland har nu besluttet at iværksætte forsøgsordninger med modulvogntog.

DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm, der har været med i processen helt tilbage fra starten af forrige årti, ser med tilfredshed på forløbet af forsøgsordningen:

»Oprindeligt blev modulvogntogene begrænset til at færdes på de danske motorveje, men forholdsvist hurtigt åbnede flere strækninger til f.eks. Kalundborg og Hanstholm, og der blev indført en såkaldt virksomhedsordning, der har betydet, at både transportkøbere og transportudbydere for alvor har kunnet bruge modulvogntogene i deres logistikløsninger. Vi kan nu på tre års dagen konstatere, at der ud over 41 godsregistreringscentre, havne, transportcentre og omkoblingspladser er 53 virksomhedsadresser overalt i Danmark, der har fået muligheden for at modtage modulvogntog. Topscorerne er Hobro med hele 9 virksomheder, Vejle med 5 virksomheder og Horsens med 4 virksomheder«.

Ove Holm arbejder fortsat på, at vejnettet for modulvogntog udvides af myndighederne, fordi efterspørgslen er stigende. Særligt gælder det byer som Fredericia, Greve, Kolding, Københavns Havn, Nykøbing Falster, Næstved, Silkeborg, Thyborøn og Aalborg.

»I al beskedenhed må jeg tillade mig at slå fast, at de danske trafikanter næppe har bemærket tilstedeværelsen af modulvogntog på vejene. Og hvad angår trafiksikkerhedsspørgsmålet, som var en stor sag, da forsøgsordningen blev tilrettelagt, så mener jeg nok, at vi kan sige, at det gudskelov ikke er her, der er problemer.

Den mest afgørende faktor for de lange vogntogs færden er stadig infrastrukturen, som visse steder skal tilpasses, for at vogntogene kan passere kryds, rundkørsler og ramper. Alt i alt er vi godt tilfredse med både politikernes og myndighedernes velvillige tilgang til at få ordningen bredt ud så meget som muligt, selvom der bestemt er plads til videre udvikling«.

DTLs arbejde med udviklingen af modulvogntogene sigter ud over flere virksomhedsadresser på muligheden for at transportere farligt gods på alle typer af modulvogntog, indførelse af modulvogntog med to kærrer, en løsning med at koble to påhængskøretøjer på et vogntog samt udbredelse af modultankegangen til hele Europa.

»Og så skal det ikke være nogen hemmelighed, at selvom Folketinget har været så venlig at forlænge forsøgsordningen til udgangen af 2016, så går vi efter en permanentgørelse af ordningen allerede nu.

Det vil skabe mere sikkerhed for de vognmænd, der har investeret i materiel baseret på modulløsninger«, slutter Ove Holm.

[add:176]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078