23948sdkhjf

Internationalt transportfirma vinder danske markedsandele

DHL Express nyder godt af den nuværende tiltagende vækst i Europa og ikke mindst i samhandlen med de asiatiske markeder.

Sammen med en omorganisering i den danske afdeling har DHL Express forbedret bundlinjen med 100 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det har skabt det bedste resultat i 8 år.

Adm. direktør Claus Lassen, DHL:

»Vi er gået back to basics og lukkede vores indenrigsprodukter sidste år. Derudover har vi sat ekstra ind på kundeservice, medarbejderudvikling samt på at kunne levere tidligere på dagen og afhente pakker senere end før. Dét har ramt helt rigtigt i markedet«.

Alene i juli måned voksede omsætningen på DHL Express’ kerneforretning med 12 pct. i forhold til året før og samlet set er virksomhedens omsætning steget med 9 pct. i 2011.

Transportfirmaet har i seneste og indeværende år investeret kraftigt i infrastrukturen for at matche både efterspørgslen og ønsket om hurtigere service overfor kunderne.

Blandt investeringerne er en helt ny Boing 757, der flyver direkte til og fra Billund. Dermed tilbyder DHL de tidligste leveringstider og seneste pickup-tider på markedet. Desuden er der investeret i en helt ny terminal i Fredericia og en ombygget terminal i Stilling.

Og i år investerer DHL yderligere 22 mio. kroner i terminalen i Kastrup.

»Det er de færreste af vores konkurrenter, der kan matche vores investeringer i en optimeret infrastruktur, der er afgørende for vores vækst. Efter min bedste overbevisning vokser vi nu hurtigere end markedet og vinder markedsandele fra vores nærmeste konkurrenter,« siger Claus Lassen.

Samlet set har virksomheden sparet 6 pct. på udgiftssiden. Det er blandt andet opnået ved at samle alle kundeservicemedarbejdere i hovedkontoret i Vallensbæk.

Til gengæld er der skruet op for uddannelsesbudgettet, og alene i år har DHL brugt 3-4 mio. kroner på at videreuddanne de ansatte.

Claus Lassen:

»Vi investerer massivt i vores varemærke og medarbejdere, der er afgørende for succes i enhver servicevirksomhed. Af samme årsag har vi sat os et mål om at blive den førende arbejdsplads og Danmarks bedste til kundeservice. Ingen kommer sovende til gevinster af den slags, vi har opnået. Alligevel er der altid knapper at skrue på«.

[add:177]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094