Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL) holdt lørdag det årlige medlemsmøde på transportcentret DTC ved Vejle.

Vi bringer her formand Christian Jensens beretning til de fremmødte medlemmer:

»Man kan jo spørge sig selv om vores kampe hjælper, eller om det er de forkerte kampe vi kæmper? Er det den rigtige kamp, vi kæmper, når ikke engang vore chauffører og deres organisationer vil kæmpe helt og fuldt sammen med os For det er da dem, der, om nogen, skulle have set skriften på væggen. 3F skulle efterhånden have fundet ud af hvad der er gang i. Eller er det bare os, der er helt gal på den? Selv om der ikke er mange, der er blændet, og langt færre forblændet, af den nye regering, så var den afgående regering heller ikke noget at skrive hjem om. I hvert fald ikke set med transportens øjne. Den var der, jo helt ærligt, heller ikke meget erhvervsvenlighed i, når vi ser på f.eks. iværksætterskat og multimedieskat.

Det er latterligt, at en borgerlig regering lægger skat på iværksættere, lød det fra Christian Jensen. Har man nogensinde hørt så galt? De håndører, de kunne få ind på deres telefonpjat, er da lige til ”Hudibras”. Ja, det afslører klart, at det fremtidigt næsten er ligegyldigt om farven er rød eller blå, så lever dem, der sidder og propper ideerne og ordene i halsen på politikerne åbenbart hals på en fjern planet. Og de politikere, der fremfører ideerne, er desværre lige så langt væk fra din og min hverdag. De intellektuelle har ikke kun overtaget styret i embederne og bag skrivebordene. Politikerne, som næsten i et og alt er embedsmændenes universitets- venner forstår i vid udstrækning heller ikke en brik af det, der vælter ud af deres mund. De producerer kun ord og ord uden handling er kun ord. Vi kommer af med et par tidsler i form af multimedie-skatten og iværksætter- skatten, men som man siger så gør en svale ingen sommer.

Man kan vel risikere, trods alle den røde regerings forventelige tåbelige og negative tiltag fremover, at komme til den konklusion, at det vel kun kan gå fremad. For det kunne jo være at afstanden mellem f. eks. 3F og deres rigtige politiske venner er kortere, og de måske mere taler samme sprog og dermed måske tør kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade. Vi kan håbe, at de med deres nedarvede fagforenings-gener, som med Harald Børsting i spidsen, har fået det mod, eller nok snarere, overmod, der skal til for at gå ind i kampen. Her tænker jeg især på kampen om kontrollen med de danske udenlandske virksomheder. Det er virksomheder, der alene som mål for egen vindings skyld, af al kraft (den er næsten ubegrænset i de store koncerner) i ly af uklare og direkte manipulerede cabotage-regler i forhold til disse reglers intentioner og i øvrigt deres oprindelige ordlyd udøver slavelignende forretninger over for udenlandske chauffører og selvkørende vognmænd.

Forhåbentlig kan vi også lettere råbe 3F op nu, hvor deres sande venner er i regeringen og i deres sejrsrus kræver en effektiv og dækkende kontrol med cabotage-kørslen og chaufførerne ind i RUT registret m.m. Det skal vi udnytte til allersidste mulighed. Nu er der ingen, ej heller DI Transport, der kan stoppe dem hvis de virkelig vil have en effektiv kontrol og de rigtige registrerings krav i de forskellige registre, som FDL har advokeret for, i øvrigt sammen med 3F, i alle forsamlinger om kontrol og cabotage og RUT. registreret. Det er bare dårlige undskyldninger, der ligger til grund for ATL´s Windfeldt Trolles undskyldninger og det enorme besvær det måtte medføre. Jeg har spurgt Anne Windfeldt Trolle om, hvem det er et besvær for. Intet svar, for virkeligheden er jo, at besværet og ansvaret påhviler den, der komme ind ude fra. Så kan man vist bare sige hvor svært kan det egentlig være og hvad vedrører det ATL og DI Transport.

Skulle der så være en ”medmenneskelig” speditør, der vil tage en vilkårlig fremmed vognmands registrerings-problem til sig, så fred være med ham. Man kan i realiteten notere, der været spæde tegn på, at Fagbevægelsen har kig på området. Vi må skubbe til vognen, hvis den hælder, og forhåbentlig få den til at vælte. Men enkelte svaler gør altså ingen sommer. Der skal mere til. Man kan ganske enkelt konkludere at det går slet ikke med den høje bruttoløn vi skal betale til en dansk chauffør. Der er kun et, der hjælper det er en lavere brutto løn. For at vi skal få tilstrækkelig tilslutning dertil også blandt chaufførerne, og ikke mindst deres fagforeninger, er det vigtigt at understrege, at en lavere realløn til chaufførerne, set fra FDL´s synsvinkler, ikke er til diskussion.

De skal selvfølgelig have samme købekraft som det øvrige lønmodtager- samfund. Man kan råbe uddannelse og uddannelse fra nu og til nytårsaften 2020, men hvis ikke vi kan konkurrere med udlandet, så skaffer vi ingen arbejdspladser og arbejdspladserne vil fortsætte med at fosse ud af landet. Og ikke mindst i transporten. Der skal etableres regulære arbejdspladser, der er levebrød og skatteevne i, ellers går den ikke. Nå, men vi kunne jo blive ved i den boldgade hele dagen uden at blive særlig uenige, men øjensynlig med den konklusion, at vi i vores branche og alle andre brancher kan konstatere, at det er den intellektuelle og talende klasse, der har overtaget magten her i Danmark. Husk lige, at 42 % af Folketinget i dag tilhører den intellektuelle og talende klasse. Alle er universitetsvenner, som ikke ønsker at være selvstændige eller tage ansvar og påtage sig retten til at gå fallit for samfundets skyld.

Nej de ønsker sig bare et embede, uden ansvar, men med magt. Ja, for den sags skyld er det er sket eller ved at ske i hele den vestlige Verden. Den intellektuelle klasse og den talende klasse i Danmark producerer stort set ikke andet end ord og ingen handling. Og ord uden handling er jo bare ord. De ønsker ikke at have et arbejde, hvor der skal produceres noget overhovedet. De ønsker sig kun et embede, hvor ord er hovedproduktet. Og hvordan går det så i vores egen verden? Ikke for at fortsætte med at være utilfreds, men det er nøgternt set ikke blevet bedre med erhvervets arbejdssituation overordnet set. Altså for os Der er undtagelsesvis enkelte områder, hvor der har været en fremgang i sommerens løb. Asfalt-kørslen har da vist haft godt at lave. Ligesom sidste år. Og der er da også kommet lidt mere gang i Bygge og anlæg, selvom det har været meget op og ned. De øvrige segmenter kører også lidt stærkere, men her er det jo, vi døgnet rundt mærker cabotage-mafiaernes ånde i nakken, og det gælder jo både på dansk grund og også i de andre nordiske lande.

For selvom der jo er et naturligt ophør i en branche, så får de tilbageblevne bare ikke mere at lave og de får heller ikke mere for det. Det gør man ikke fordi, aldrig så snart, der er tegn på en mangelsituation så går hele jungle tromme systemet i gang, ud til de alleryderste kroge af EU med løfter om guld og grønne skove til dem, der vil lade sig indrullere som et nyt nr. i Transport Træl og Co i DK, Co DI Transport, ITD og Danske Speditører. Men der er også en tilgang til erhvervet af nystartede danske vognmænd, som, dog uden at vide det sort på hvidt, faktisk også lader sig hverve og dermed indrullere på samme betingelser som fjern-europærerne gør det. Det er bare ærgerligt og synd, de ikke lægger en regulær kostpris-beregning til grund for deres nødvendige pris for det arbejde, de skal udføre. Og som mindste krav sat i relation til en chaufførløn.

Men hvad er det egentlig for et erhverv vi efterhånden står tilbage med, og er der i realiteten et erhverv tilbage? Jo selvfølgelig er der et erhverv og det vil der også altid være. Og dette til trods for, at de store allerede har lagt store dele af det erhverv, vi kendte for bare få år siden, i graven. Spørgsmålet er så: Kan vort erhverv så genoplives. Svaret må være et nej. Dansk vognmandserhverv vil aldrig komme til at ligne sig selv mere, som vi kendte det for år tilbage. Men sådan er livet gang i Lidenlund og dermed også indenfor vores erhverv. For øvrigt har alle erhverv jo gennemgået de samme struktur-ændringer og har måttet tilpasse sig med lyst eller ulyst. Det er vilkårene.«

[add:314]