Lastbil væltede under udrykning
En lastbil med to værnepligtige væltede på landevejen mellem Rønnede og Faxe, da Beredskabsstyrelsen fra Næstved onsdag eftermiddag var på vej til en mindre eksplosion på en fabrik på Stevns.
Lastbilen forulykkede på et helt lige vejstykke på Faxevej lige øst for Rønnede med to personer i førerhuset. Føreren mistede herredømmet over bilen i forbindelse med en overhaling. Lastbilen endte på siden, og en værnepligtig kvinde, der sad ved siden af, brækkede armen. Ud over det kom ingen mennesker noget til, oplyser Beredskabsstyrelsen på stedet til Faxe.nu.
[add:243]